Privatliv
Opdateret 20. oktober 2026
Kort fortalt
Familio gemmer det, jeres familie deler i appen, så alle i familien kan se det. Ingen uden for familien kan.
Der er ingen reklamer, ingen sporing og ingen analyseværktøjer, og jeres data bliver aldrig solgt eller delt til markedsføring.
Hvad vi gemmer
Din konto: dit navn, den farve du vælger, dit sprog og enten din e-mailadresse eller det anonyme id, Log ind med Apple giver os.
Det, familien deler: beskeder og reaktioner, billeder (med dato og et stednavn, hvis billedet har et), kalenderaftaler og mail sendt til familiens mailadresse, inklusive vedhæftede filer.
Din placering, hvis du deler den: kun din seneste position med tidspunkt og batteriniveau. Vi gemmer ingen historik; hver ny position erstatter den forrige.
Dine enheder: et token til notifikationer for hver telefon, du logger ind på, så vi kan fortælle dig om nye beskeder.
Hvem behandler det
Familio kører hos Cloudflare, som gemmer data og leverer familiens mail. Apple leverer notifikationer, står for Log ind med Apple og håndterer købet. De behandler kun data for at levere disse tjenester.
Hvor længe vi gemmer det
Så længe I bruger Familio. Når du sletter din konto, fjerner vi den sammen med dine sessioner, enheder og placering med det samme. Beskeder og billeder, du har delt, bliver i familien, vist som fra et tidligere medlem. Når det sidste medlem forlader familien, bliver hele familien slettet.
Alle medlemmer kan slette billeder, de selv har lagt ind, beskeder, de har sendt, og mails i indbakken.
Dine rettigheder
Du kan se, rette, eksportere og slette dine data. Det meste kan du gøre i appen; skriv til support@hjem.family for resten. Du kan også klage til Datatilsynet.
Hvem vi er
Familio er lavet af Peter Theill i Danmark, som er ansvarlig for dine data. Kontakt: support@hjem.family.